Udsatte borgere og retssikkerhed

Som udsat borger kan det være svært at komme til orde, og det kan være vanskeligt at sætte sig ind i lovgivning og at forstå, hvilke rettigheder man har som borger i velfærdssamfundet. For mange er retssikkerheden truet. Det er ikke unormalt, at socialt udsatte venter i årevis på afgørelser fra kommuner på ansøgninger om førtidspension.

Der er eksempler på, at kommuner begår klare lovovertrædelser og at de udsatte må acceptere tilfældige skøn og store forskelle i sagsbehandlingen. En del borgere giver udtryk for, at kontakten med deres kommunale forvaltning giver dem en dårlig oplevelse. De kan opleve at deres kommune ikke overholder kommunens vejledningspligt. Udsatte borgeres retssikkerhed er under pres af kommunernes økonomiske incitamenter for at spare penge.

Undersøgelser viser endvidere at hver tyvende socialt udsatte kvinde har været udsat for grov fysisk vold og voldtægt inden for det seneste år. De udsattes livssituation er en væsentlig forklaring på at Danmark hvert år har et højt antal selvmord. Op til 40 % af de socialt udsatte har på et tidspunkt i deres liv forsøgt at begå selvmord.

 

Oplæg (powerpoint):

Retssikkerheden i kommunerne med fokus på kommunens forpligtelser og borgernes møde med kommunen i sociale sager. Oplæg af Kim Tverskov, journalist, bisidder, næstformand i Socialpolitisk Forening i Gentofte.

Retssikkerhed på det sociale område i kommunerne[Compatibility Mode]

Oplæg (powerpoint):

Hvordan står det til med retssikkerheden for borgere med sociale sager i kommunen? Oplæg ved Gitte Haslebo, organisationspsykolog, bisidder og formand for Socialpolitisk Frem i Gentofte:

Retssikkerhed i GK. Oplæg v. GH, pr. 5. dec. 2019[Compatibility Mode]