Hvordan skal vi definere begrebet ”udsatte”? I mange kommuner defineres det f.eks. som borgere, der befinder sig i en udsat social livssituation. Det kan være i forbindelse med vold i nære relationer, sindslidelse, kronisk sygdom, handikap, ensomhed, hjemløshed, prostitution, fattigdom, alkohol- eller stofmisbrug. Udsathed ses som en tilstand, der (også) kan opstå for velfungerende borgere og familier. En tilstand, der kan ændre sig over tid.
Børn i udsatte familier er ofte ”usynlige”. At vokse op i en udsat misbrugsfamilie udsætter barnet for risiko for medfødte skader, understimulering, omsorgssvigt og overgreb med ofte langvarige skader til følge.
Socialt udsatte er ofte kendetegnet ved at have sammensatte sociale og sundhedsmæssige problemer. De har en kombination af dårlig økonomi, helbredsproblemer, misbrugsproblemer, arbejdsløshed, svagt socialt netværk og psykiske udfordringer. Generelt er der tale om mennesker, som har svært ved at leve op til samfundets krav om funktionsduelighed og succes, mennesker som har svært ved at orientere sig og foretage hensigtsmæssige valg i forhold til de mange muligheder, der findes i et moderne samfund, og mennesker der i mange tilfælde reelt ikke har de samme valgmuligheder som andre mennesker. Børn i socialt udsatte familier har stærkt begrænsede valgmuligheder. Deres trivsel og udvikling er helt afhængig af miljøet og forældrenes ressourcer.
Udsathed kan bl.a. forekomme i forhold til indkomst. Ifølge Danmarks Statistik vurderes det, at 8,6 % (2018) af befolkningen hører til lavindkomstfamilier (med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten). I Gentofte udgør lavindkomstfamilierne ifølge Danmarks Statistik 7,3 % af borgerne (2018). Så Gentofte Kommune adskiller sig således ikke signifikant fra andre kommuner.
Forskeres vurdering af udsathed
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) offentliggjorde i 2018 en undersøgelse vedr. hvem de udsatte borgere i Danmark er. Undersøgelsen peger på, at udsathed især skyldes arbejdsløshed, sygdom, alkohol, stofmisbrug og psykiske lidelser. Undersøgelsen viser bl.a.:
- at 282.000 voksne danskere har tegn på udsathed
- at ca. 200.000 borgere har psykiske lidelser
- at ca. 41.000 borgere har en svær psykisk lidelse
- at ca. 30.000 borgere er registreret med et alvorligt alkoholmisbrug
- at ca. 13.000 borgere har et alvorligt stofmisbrug
- at ca. 6.000 borgere er registreret som hjemløse
For borgere med misbrug var det kun mellem 25 % – 40 % der var i behandling (2014). Altså et område, hvor mange kommuner bør kunne gøre det bedre. Det samme gælder de mest udsatte borgere, hvor det kun er hver femte, der får en individuel, håndholdt indsats.
Partnervold er et særskilt – og stigende problem – i samfundet, men er ofte skjult bag hjemmets fire vægge. Partnervold finder sted i alle samfundslag, og Mødrehjælpen rapporterer, at der er et stigende antal veluddannede, der deltager i Mødrehjælpens voldspakkeforløb.
Unge er overrepræsenteret blandt de mennesker, der har et stofmisbrug, er hjemløse eller har begået kriminalitet. På 10 år er der sket en fordobling i andelen af unge under 30 år der har en moderat psykisk diagnose (f.eks. ADHD eller depression). Piger/kvinder har flere psykiske diagnoser end drenge/mænd.
I Danmark har befolkningen generelt et højt alkoholforbrug – ikke mindst blandt de veletablerede og velstillede borgere. F.eks, kan det nævnes, at en stor dansk undersøgelse har vist, at de gravide, som i graviditeten har det højeste alkoholforbrug, er gravide over 30 år med akademisk uddannelse.
Ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vokser 122.000 børn og unge op i familier med alkoholproblemer. Der findes ikke tilsvarende tal for børn og unge, der vokser op i familier med stofmisbrug, men ifølge Sundhedsstyrelsen havde i alt 1.727 borgere, der blev indskrevet i behandling i 2014, børn i hjemmet under 18 år.
Tallene for børn i familier med stofmisbrug er baseret på forældre, som er i behandling. Da kun 25-40 % af stofmisbrugere er i behandling, må der være et stort mørketal af børn, som er massivt udsatte.
Endelig er der mange personer med komplekse problemer, som har behov for en respektfuld tværfaglig udredning og indsats. Det offentlige velfærdssystem er opdelt i adskilte behandlingssystemer, der ikke arbejder nok på tværs. Men mange borgere oplever ofte den tværfaglige indsats fra sagsbehandlere, som en koordinering ”bag borgerens ryg”, hvor de professionelle i et ”lukket rum” designer ”systemets plan” frem for at skabe reel borgerinddragelse, og sikre, at borgeren selv bidrager med at udvikle relevante udviklingsplaner.
Undersøgelser viser, at unge, der udredes, kan være i kontakt med op til 10 sagsbehandlere. Familier på overførselsindkomster med endnu flere. Velfærdssystemet har mange tilbud, der ikke hænger sammen, og sagsbehandlere klager over, at det er svært at dele viden på tværs af forvaltninger pga. tavshedspligten. Mange af de udsatte unge har endnu ikke vænnet sig til at tjekke deres e-Boks og bliver derfor væk fra møder i kommunen og bliver derfor straffet økonomisk.
Det er afgørende vigtigt for at nå ud til de forskellige målgrupper, at tilbuddene er lettilgængelige og indrettet efter målgruppernes funktionsniveau og behov. Indsatsen skal være helhedsorienteret og koordineret, og der skal være personkontinuitet i behandlerkontakten og færrest mulige kontaktpersoner til borgeren.
Udsathed i Gentofte Kommune?
Der er næppe tvivl om, at Gentofte Kommune har mange af de samme udfordringer, som er nævnt her, blot i lidt mindre målestok.
I Gentofte Kommunes kvartalsrapporter dokumenteres det bl.a. i 2018, at der var:
- 805 forsikrede ledige på midlertidige ordninger
- 490 personer på kontanthjælp
- 257 på integrationsydelse
- 69 på revalidering
- 561 på sygedagpenge
- 068 på førtidspension
Disse tal er omregnet til fuldtidspersoner. I alt er der tale om 4.052 fuldtidspersoner, der indgår i erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets målgruppeoversigt, men det reelle antal af berørte borgere ligger måske mellem 5.000 – 7.000 personer?
Ifølge den nationale kortlægning af hjemløse (2019) var der i Gentofte Kommune 43 hjemløse, hvoraf 9 overnattede på herberg, 6 på gaden, 18 hos familie/venner, og 5 var indlagt på hospital. For 4 personers vedkommende var der svaret ”andet” eller uoplyst”.
Opgaveudvalget for udvikling af en boligsocial politik har kortlagt, at den månedlige husstandsindkomst pr. person i de almene og kommunale udlejningsboliger udgør 15.000 kr., mens den i det øvrige Gentofte ligger på ca. 35.000 kr. om måneden.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i 2018 offentliggjort tal, der viser, at der i Gentofte lever 440 børn i fattigdom. Socialpolitisk Forum i Gentofte stillede i november 2019 Social og Sundhed en række spørgsmål, bl.a. om hvilke materielle, sociale og velfærdsmæssige afsavn kommunens økonomisk dårligst stillede familier har. Svaret var, at kommunen ikke har data, der belyser dette.
Social og Sundhed oplyste samtidig, at kommunen ikke ved, hvor i kommunen disse fattige børnefamilier bor. Gentofte Kommune registrerer ikke børnefamiliers indkomst generelt. Det sker typisk kun i forbindelse med anbringelsessager og i forbindelse med ansøgninger om diverse tilskud, f.eks. ansøgning om økonomisk friplads i dagtilbud.
Ungeundersøgelsen (Center for rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, 2017) viser bl.a.
- at 46 % af de unge i Gentofte (15-25-årige) har stiftet bekendtskab med hash
- at der blandt unge, der har røget hash inden for den seneste måned, er 5,7 %, der ryger næsten dagligt.
- at 9 % af de 15-25-årige i Gentofte har prøvet andre illegale stoffer end hash
- at 49 % af dem, der har prøvet andre stoffer end hash (9 %), har stiftet bekendtskab med kokain
Gentofte Kommune har ikke som sådan et register over stofmisbrugere, men der er løbende ca. 100 borgere i behandling for stofmisbrug.
Børn i familier med rusmiddelproblemer er en meget udsat gruppe. De kan både have medfødte skader og sygdomme, og de vokser ofte op under ustabile og utrygge forhold, hvor de udsættes for omsorgssvigt. Gentofte Kommune er meget opmærksom på at opspore rusmiddelproblemer i børnefamilier, bl.a. via besøg fra sundhedsplejen, men forvaltningen har ifølge Social og Sundhed ikke viden om, hvor mange børn i Gentofte Kommune, som vokser op i familier med rusmiddelproblemer. Da disse børn er meget udsatte, bør området afdækkes i videst muligt omfang.
Alle kommuner har prostituerede, der ofte skjuler sig bag forskellige ”dækadresser”. Social og Sundhed har ingen vurdering af, hvor mange der driver prostitution fra adresser i kommunen, eller om borgere bosat i kommunen erhverver sig ved prostitution.
Gentofte Kommune har et stort antal boliger/bofællesskaber til borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Med udgangen af 3. kvartal 2019 havde kommunen 296 voksne borgere placeret i midlertidige eller varige botilbud enten i Gentofte eller i andre kommuner.
Kommunen er en af de kommuner med færrest almene boliger, hvilket i nogen grad begrænser det ”sociale tryk”. Men bredt set har kommunen de samme sociale udfordringer som andre kommuner, hvorfor der er behov for en styrket social indsats.
Seneste kommentarer