Gentofte Kommune er kendt for samskabelse i form af opgaveudvalg, hvor borgere og politikere udvikler politik. Kommissorierne, rammerne og processerne styres af politikerne og af administrationen. Kommunen er vært for samskabelsen. De socialpolitiske laboratorier er samskabelse på initiativ af civilsamfundet. Her er det Socialpolitisk Forum i Gentofte (en lokal forening) og en gruppe forældre, der er værter for samskabelsen.
En vigtig metode i denne form for samskabelse er at give målgruppen mulighed for frit at kunne ytre sig via vidnesbyrd, der (uden filter) fortæller om målgruppens oplevelse af de kommunale ydelser. Borgerne går direkte til sagen og formår at gå mange spadestik dybere ned i problematikken og i løsningerne. Den anonymiserede form giver borgerne mulighed for at tale og udtrykke sig frit.
Når civilsamfundet inviterer til samskabelse, kan der opstå et helt nyt læringsrum, hvor borgere føler tryghed og deltager i en mere tillidsfuld proces. Borgerne åbner sig, er meget konstruktive og konkrete i deres tilgang og i deres forslag til løsninger.
Læs om de socialpolitiske laboratoriers tilblivelse og forløb. Hvem har deltaget i laboratorierne, og hvilke inddragelsesmetoder har ligget til grund for samskabelsesprocessen?
Seneste kommentarer