Laboratorier 2021-2022

          

Socialpolitiske laboratorier i Gentofte efterår 2021

I september 2021 skrev 58 forældre til børn og unge med særlige behov et usædvanligt brev til borgmesteren i Gentofte Kommune. De skrev bl.a. om ansatte med manglende indsigt i børns trivsel, ansatte der ikke taler sammen, lange sagsbehandlingsforløb, fejlbehæftede forløb og afgørelser, uklare og svingende procesgange og ansattes modstand overfor forældreinput. Siden har andre forældre i samme situation sendt breve til kommunen. Læs forældrenes brev til borgmesteren:

Rapport (Forældrebrev)

Socialpolitisk Forum i Gentofte fulgte op på dette forældreinitiativ og inviterede politikere, borgere og forældrene til to socialpolitiske laboratorier for at sætte fokus på børn og unge med særlige behov i Gentofte. Problemet var ikke nyt og Gentofte-forældrenes mange klagesager i Ankestyrelsen tydede på, at der – trods politikernes forsikringer – ikke for alvor var taget hånd om disse udfordringer.

Socialpolitisk Forum invitererede 25 forældre, 20 politikere og 10 interesserede borgere til to ”socialpolitiske laboratorier” i Byens Hus torsdag den 26. oktober og tirsdag den 9. november 2021. Laboratorierne var et ”samtaleværksted”, hvor forældre, borgere og politikere kom til at arbejde i tværpolitiske workshops, hvor der blev lagt vægt på den konstruktive samtale og de borgernære løsninger.

Læs invitationen til de to laboratorier:

Invitation til Socialpolitiske laboratorier – Børn med særlige behov i Gentofte (25.10)