Forslag til budgetforhandlingerne 2020/2021
Socialpolitisk Forum i Gentofte afholdt i efteråret 2019 et temamøde om fattigdom og ulighed i Danmark og i Gentofte og inviterede i den forbindelse formand for Københavns Kommunes Udsatteråd, jurist Peter Juul, til at fortælle om erfaringer med udsatterådet i Københavns Kommune. Socialpolitisk Forum mener, at Gentofte Kommune har mange af de samme udfordringer på udsatteområdet som kommuner, der har fundet det relevant at etablere et udsatteråd.
Det estimeres, at et udsatteråd vil have behov for sekretariatsbistand svarende til 1/4 årsværk. Herudover vil der være behov for et årligt budget på 150.000 kr. til møder, workshops m.v. Sekretærbistand bør varetages af Social og Sundhed (rådhuset).
Forslag:
I forbindelse med budgetforhandlingerne 2020/2021 foreslår vi, at Kommunalbestyrelsen i Gentofte vedtager at etablere et velfærdsråd (udsatteråd) som en 4-årig forsøgsordning – med udgangspunkt i de særlige behov, socialt udsatte borgere har i Gentofte. Der afsættes samlet 300.000 kr. om året, svarende til 1.2 mio. kr. over 4 år.
Hvad er et udsatteråd?
I Danmark er der i dag 41 udsatteråd og flere er på vej. Et lokalt udsatteråd har til formål at skabe dialog imellem borgere, kommune og politikere for at forbedre forholdene for udsatte. Rådet sætter ord på socialt udsattes behov og ønsker. Det kan være gennem forslag, dialogmøder, svar på høringer eller events. Med et lokalt udsatteråd skaber man en ramme for input og dialog. Dialogen imellem udsatte og politikerne bliver styrket, og det er en fordel, når man skal træffe beslutninger, der virker. Udsatterådene drager ofte marginaliserede grupper af borgere ind i det politiske maskinrum i kommunerne til glæde for udsatte selv men i høj grad også til gavn for fællesskabet, der bliver mindet om, at rummelighed og forskellighed er væsentlige kvaliteter i det danske velfærdssamfund.
Det er kommunalbestyrelsen, der skal oprette et lokalt udsatteråd. Det sker ofte på initiativ af kommunalpolitikere eller på opfordring fra andre, f.eks. frivillige sociale organisationer, socialt udsatte selv eller andre lokale.
Hvad kan et udsatteråd beskæftige sig med?
Rådets opgave er typisk at formidle synspunkter og dialog mellem socialt udsatte borgere, byråd og forvaltning om lokalpolitiske spørgsmål, der er vigtige for socialt udsatte. Socialt udsatte har ofte komplekse problemer, som gør, at de kæmper med at opretholde en værdig tilværelse. De har brug for at blive hørt og respekteret og formår ofte ikke selv at råbe op i mødet med et til tider rigidt og ufølsomt system. Her kan Udsatterådet give kommunalbestyrelsen den nødvendige indsigt i en ofte isoleret borgergruppes livsomstændigheder og dermed skabe grobund for gensidig forståelse.
Udsatterådet mødes normalt fire gange om året. Udsatterådet vil typisk hvert år udarbejde en årsberetning, der beskriver de temaer, som udsatterådet har diskuteret og arbejdet med i det forgange år. Beretningen indeholder desuden værdimæssige og mindre analyser om situationen på udsatteområdet det pågældende år, samt konkrete anbefalinger til politikerne til forbedringer på området.
Udsatterådet arbejder på forskellige måder, f.eks. ved:
- Støtte til politikudvikling
(f.eks. integrationspolitik, boligpolitik, pårørendepolitik, misbrugspolitik, handicappolitik, ældrepolitik, børnepolitik) - Udarbejde høringssvar – at give kommunen feedback på politik i udviklingsfasen
(f.eks. budgetforslag, beskæftigelsespolitik, psykiatripolitik, sundhedspolitik, kvalitetsstandarder for borgere med særlige behov) - Afholde dialogmøder
(f.eks. mellem borgere og kommunalt ansatte om et bestemt tema) - Lave events eller temadage
(f.eks. at sætte fokus på sundhed eller jul for hjemløse) - Udvikle projekter
(f.eks. bekæmpelse af madspild, som bliver til gratis måltider for udsatte borgere) - Agere ”vagthund”
(f.eks. at gøre opmærksom på svigt og mangler i indsatsen for socialt udsatte)
Hvem kan være med i et udsatteråd?
Der er ingen fast opskrift på, hvem der bør sidde i et udsatteråd. Typisk bliver medlemmerne direkte udpeget af kommunalbestyrelsen blandt lokale brugerorganisationer, borgere med brugererfaring, frivillige sociale organisationer, embedsfolk fra kommunen og/eller lokalpolitikere.
Der kan være mange forskellige deltagere i et udsatteråd, som kan tælle mellem 10 – 15 personer, og som sammensættes på baggrund af en vurdering af hovedudfordringerne i den enkelte kommune. I Gentofte kan det være relevant at udvælge repræsentanter, f.eks. blandt følgende grupper:
- Socialt udsatte borgere
- Repræsentant fra en bestyrelse i et alment boligområde
- Repræsentant fra en af kommunens udlejningsboliger
- Politiker fra Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget
- Politiker fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
- Direktør for Social og Sundhed
- Herberget Overførstergården
- Kvindekrisecenteret Hellerup
- Socialpsykologisk Center
- Rusmiddelkonsulent
- Boligsocial medarbejder
- Netværkshuset
- Værestedet UNIK for unge 15-22 år
- Repræsentant fra SIND
- Repræsentant fra SAND (De hjemløses organisation)
- Socialpolitisk Forum i Gentofte
- Repræsentanter fra sundhedsområdet og distriktspsykiatrien
- Jordemodercenteret
- Børns Vilkår
Det er afgørende at et udsatteråd sammensættes så der er en markant repræsentation af udsatte borgere, så rådet ikke domineres for meget af ansatte.
Udsatterådets kommissorium?
I forbindelse med beslutninger om etablering af et udsatteråd, skal forvaltningen udarbejde et kommissorium for udsatterådet. Der vil i forbindelse med dette være mange overvejelser. Rådet skal f.eks. kunne bidrage til en kvalificering af kommunens arbejde og skal repræsentere viden og erfaring om udsatteområdet fra såvel et borgerperspektiv som et fagligt perspektiv.
Rådet skal af egen drift eller efter anmodning kunne tage spørgsmål af generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer. Rådet kan ikke behandle enkeltsager. Dog kan enkeltsager virke som grundlag for Rådets behandling af generelle spørgsmål.
De politiske udvalg i kommunen skal kunne høre Rådet om initiativer eller temaer, der har betydning for socialt udsatte. Rådets vurderinger og udtalelser er vejledende og bidrager til det samlede politiske beslutningsgrundlag i kommunen.
Rådet kan bestå af 10 – 15 medlemmer, der bor i Gentofte eller arbejder i en organisation lokalt forankret i kommunen. Der kan lægges vægt på, at medlemmerne repræsenterer mangfoldigheden indenfor de forskellige udsatte borgergrupper, f.eks. gennem mangfoldighed i medlemmernes etnicitet, alder mv. og/eller gennem viden om betydningen af spredning i etnicitet, alder mv.
Rådets funktionsperiode kan være 4 år og kan følge den kommunale valgperiode ligesom Ældrerådene og Handicaprådene. Rådets medlemmer, suppleanter og formand udpeges normalt af kommunalbestyrelsen f.eks. efter indstilling fra Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Medlemmerne udpeges blandt kandidater indstillet af lokale organisationer.
I forbindelse med den politiske proces omkring etablering af et udsatteråd vil det også være relevant at diskutere, om ordet ”udsatteråd” er det rigtige ord at bruge. Få borgere ønsker at blive betegnet som udsatte. Derfor bør man overveje at vende begrebet om og f.eks. kalde rådet for et ”velfærdsråd”, men stadig holde fast i, at opgaven er at sikre bedre velfærd for borgere, der i perioder har brug for en hjælpende hånd fra det offentlige velfærdssystem.
Kommunens indsats bør leve op til FN´s Børnekonvention, og en lille folder om Børnekonventionen bør være let tilgængelig på kommunen, på biblioteker, apoteker, skoler og institutioner for børn og unge.
August 2020: Læs det samlede socialpolitiske udspil fra Socialpolitisk Forum i Gentofte til budgetforhandlingerne i Gentofte Kommune.
Forslag til Gentoftes budget 2020-2021 fra Socialpolitisk Forum i Gentofte (18.08.2020) Slutdokument
Seneste kommentarer