Det usynlige Gentofte

 

Fyraftensmøde og fredagsbar om

DET USYNLIGE GENTOFTE
I Byens Hus, fredag den 21. april kl. 16 – 20

Vidste I, at der lever over 400 børn i Gentofte kommune under fattigdomsgrænsen? Det er børn, som vokser op i socialt udsatte familier, hvor forældrene af forskellige årsager ikke er i stand til selv at løfte sig ud af fattigdom. Det er dem, vi har valgt at kaldeDet usynlige Gentofte.

Er du nysgerrig på det usynlige Gentofte, så kom til en uforpligtende fredagsbar og bliv klogere. Hjælp os med at finde ud af, hvordan vi (sammen) kan hjælpe disse børn på den korte og den lange bane? Afskaffelse eller halvering af fattigdom er et af FN´s 17 verdensmål. Inden 2030 skal andelen af voksne og børn i alle aldre, som lever i fattigdom halveres i henhold til nationale definitioner. Lad os hjælpe og støtte hinanden lokalt, så ingen børn i vores kommune skal vokse op i fattigdom.

Mød borgere, foreninger, eksperter, politikere og hjælpeorganisationer.

Program:

16.00 – 17.00:  Tapas, vin og fredagsbar

17.00 – 18.00:  Opvækst i økonomisk fattigdom

18.00 – 19.00:  Fortællinger om det usynlige Gentofte

19.00 – 20.00:  Handleplan mod børnefattigdom

Læs programmet for “Det usynlige Gentofte her:

Invitation Det usynlige Gentofte

Hvis I som forening (også) tager et socialt ansvar og bidrager til at støtte ressourcesvage Gentofte – borgere, hører vi gerne fra jer. Mellem kl. 16 – 17 kan I få et bord i salen, hvor I kan informere om jeres arbejde. Skriv til kim@tverskov.dk eller ring på 20 33 20 65 (Kim Tverskov).

Tilmelding til ”Det usynlige Gentofte”

Senest: Onsdag den 19. april til: ja@jaforum.dk (Skriv dit navn og evt. din forening/organisation).