Den 14. februar 2022 sendte Socialpolitisk Forum i Gentofte en bekymringsskrivelse til Den Sociale Ankestyrelse. I skrivelsen skriver foreningen, at mange borgere (forældre), er utilfredse med sagsbehandlingen i Gentofte Kommune på det specialiserede socialområde. Derfor beder foreningen Ankestyrelsen om at vurdere retssikkerheden og sagsbehandlingen i Gentofte Kommune.
Socialpolitisk Forum i Gentofte gennemførte sammen med forældre, politikere og borgere i oktober og november 2021 to socialpolitiske laboratorier for at sætte fokus på retssikkerheden og sagsbehandlingen og på muligheder for at forbedre ydelser og service på det specialiserede socialområde.
Det førte bl.a. til, at forældre i Gentofte Kommune skrev 40 vidnesbyrd om deres oplevelser og erfaringer med sagsbehandlingen og den kommunale praksis. Det er bekymrende læsning. Det er klart vores opfattelse, at de pågældende forældre via deres vidnesbyrd peger på en lang række brist i sagsbehandlingen.
Vi oplever, at der er et meget stort gab imellem den kommunale praksis, som politikerne står på mål for, på det specialiserede socialområde – og de erfaringer, som borgere til børn og unge med særlige behov har med den kommunale praksis, som i de fleste vidnesbyrd hverken fremstår som kvalificeret eller professionel.
Læs mere:
Seneste kommentarer