Forslag til forhandlingerne om budgettet 2020/2021:
Socialpolitisk Forum i Gentofte har på et temamøde i efteråret diskuteret udsatte borgeres retssikkerhed og sociale sager. Det skete bl.a. på baggrund af, at Ankestyrelsen i 2018 behandlede 42 klagesager om handicappede børn i Gentofte Kommune, og at der fremkom oplysninger om, at kommunen træffer afgørelser i ca. 500 sådanne sager om året. Det handler ikke om at vinde sager, men om borgernes retssikkerhed. Derfor inviterede vi borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune Preben Rohde til at fortælle om kommunens erfaringer med deres borgerrådgiverordning.
En borgerrådgiver er en kommunalt ansat ressource, ofte en jurist, der arbejder for at skabe dialog om sagsbehandlingen imellem borgere og forvaltninger. Er sagsbehandlingen god, bliver borgeren inddraget og hørt, og er sagsbehandlingen i overensstemmelse med lovgivningens proceskrav?
Forslag:
I forbindelse med budgetforhandlingerne 2020/2021 foreslår vi, at Kommunalbestyrelsen i Gentofte afsætter økonomi til at ansætte en borgerrådgiver. Der afsættes 1.250 mio. kr. om året i en forsøgsperiode på 4 år, i alt 5 mio. kr. Borgerrådgiveren skal etablere sig med kontor på en selvstændig adresse, f.eks. i Byens Hus på Hellerupvej.
Hvad er en borgerrådgiver?
Borgerrådgiverordningen i Gladsaxe har eksisteret siden 1. januar 2016, så borgerrådgiverfunktionen er blevet en fast bestanddel af Gladsaxe Kommune.
Samarbejdet med forvaltningerne har været positivt og konstruktivt og overordnet er det målet at arbejde for en god og ordentlig sagsbehandling, når den enkelte borger henvender sig.
Formålet med borgerrådgiverfunktionen er at styrke borgernes retssikkerhed. De primære opgaver består i at sikre, at der er en konstruktiv dialog mellem kommunens afdelinger og borgerne. Borgerrådgiveren skal hjælpe borgerne med at finde vej i systemet, f.eks. med at forstå et brev eller en afgørelse og med at finde vej i den kommunale organisation. Borgerrådgiveren behandler klager over sagsbehandlingen, herunder om sagsbehandlingsregler er fulgt, og om sagens tilrettelæggelse har været hensigtsmæssig. Borgerrådgiveren behandler klager over personalets optræden og giver vejledning i forbindelse med klager og – i sjældne tilfælde – hjælper med at formulere en klage. Borgerrådgiveren arbejder for at fremme en god og konstruktiv dialog mellem borgeren og forvaltningen og fungerer i den sammenhæng som mediator.
Borgerrådgiveren kan ikke hjælpe med at træffe afgørelser eller ændre afgørelser, behandle klager, der kan indbringes for andre klageinstanser, f.eks. Ankestyrelsen, behandle klager over politiske beslutninger omkring f.eks. serviceniveauet eller klager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, ombudsmanden eller domstolene. Borgerrådgiveren er uafhængig af forvaltningen og refererer direkte til Gladsaxe Byråd.
Hvad beskæftiger borgerrådgiveren sig med?
Der har i 2019 været 469 henvendelser til borgerrådgiveren i Gladsaxe. Det er en stigning på 7 % i forhold til 2018. Borgerrådgiveren udsender en årsrapport, hvori der fremlægges en række anbefalinger til kommunens forvaltninger på baggrund af årets henvendelser og de erfaringer, man har gjort. I de første år har anbefalingerne bl.a. handlet om, hvordan der skabes en helhedsorienteret indsats i forhold til udsatte borgere, forbedringer af retningslinjerne ”Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune”, anbefaling af et obligatorisk kursus for myndighedssagsbehandlere i forvaltningsret, samt kvalitetssikring af klagesager.
I årsberetningen 2019 anbefales det bl.a., at der udarbejdes skriftlige planer og aftaler om opfølgning af jobafklaringsforløb og ressourceforløb, at afgørelser skal skrives ud fra standardkoncepter, hvor det aktuelle lovgrundlag fremgår, at der foretages en kvalitetssikring af klager, inden klagen videresendes til Ankestyrelsen. Desuden at Familieafdelingen altid udarbejder referater af møder med borgeren, at der skal etableres faste retningslinjer mellem skole, Familieafdelingen og PPR om skolevægring af længere varighed, og at forvaltningerne i sine afgørelser ikke må henvise til beslutninger i Byrådet, når det er forvaltningen selv, der har taget vurderingen og beslutningen.
Borgerrådgiverens årsrapport
Årsrapporten består af en beretning, som indledes med en kort sammenfatning af beretningens vigtigste indhold og en række anbefalinger til kommunens forvaltninger. Herefter følger en omtale af borgerrådgivernes funktion og arbejdsmetoder i forhold til borgerhenvendelser.
Der er et kapitel om, hvorledes henvendelser fra borgere fordeler sig på de enkelte forvaltninger. Endelig er der et afsnit om retssikkerhed og beskrivelser af, hvordan borgerrådgiveren bruger retssikkerhed som et omdrejningspunkt for sit arbejde. Endelig beskrives samarbejdet med de enkelte forvaltninger, og der afsluttes af med et afsnit om ”pejlemærker” for det kommende år.
Generelt om retssikkerheden i kommunerne
Institut for Menneskerettigheder har lavet en undersøgelse (2017), der bl.a. viser, at mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk ikke oplever, at de får en rimelig behandling i kommunerne. Undersøgelsen viser bl.a.:
- at 25 % oplever at få afslag mod 12 % af borgere med dansk baggrund
- at 57 % savner en gennemgang af deres sag mod 43 % af borgere med dansk baggrund
- at 25 % savner en venlig behandling mod 14 % af borgere med dansk baggrund
Undersøgelsen viser, at flertallet af borgere er tilfredse med sagsbehandlingsforløbet, men at der er et stort mindretal af borgere, der ikke er tilfredse. De klager over, at det er svært at ansøge kommunen om hjælp, at sagsbehandlere ikke afsætter tid til at tale deres sag igennem, at de har svært ved at forstå kommunens kommunikation, at nogle ikke får en begrundelse for et afslag og at det er svært at forstå indholdet af skriftlige afslag. I mange tilfælde oplever borgere, at der ikke er information om klagemuligheder i forbindelse med afslag.
Børn, som er gamle nok til at blive hørt og inddraget, bliver i vid udstrækning aldrig hørt og inddraget på trods af en lovgivning om, at de skal høres. Hvordan sikrer vi, at børns retssikkerhed varetages og ikke udelukkende bliver underlagt varetagelse af forældrenes retssikkerhed? Hvordan sikrer vi at lovgivningen overholdes i ”børnesager”? En borgerrådgiver vil have behov for, at kommunen stiller med børnesagkyndige, som borgerrådgiveren kan rådføre sig med i børnesager.
Mange kommuner har behov for at analysere mønstre i de forskellige klagesager, og de har behov for rekruttering af kvalificerede sagsbehandlere og at efteruddanne medarbejdere og ledere, så de kan håndtere en stadig mere kompleks lovgivning.
August 2020: Læs det samlede socialpolitiske udspil fra Socialpolitisk Forum i Gentofte til budgetforhandlingerne i Gentofte Kommune.
Forslag til Gentoftes budget 2020-2021 fra Socialpolitisk Forum i Gentofte (18.08.2020) Slutdokument
Seneste kommentarer