Socialpolitisk Forum er et socialpolitisk netværk og en forening, som er stiftet af borgere i Gentofte Kommune. Foreningens formål er at være et idé-, diskussions- og udviklingsforum for den kvalificerede, engagerede og vidende socialpolitiske debat i Gentofte Kommune.
Socialpolitisk Forum i Gentofte vil synliggøre den stigende ulighed og fattigdom i kommunen.
Vi vil skabe indsigt og viden om forskellige befolkningsgruppers vilkår med hensyn til fx økonomi, bolig, adgang til sundhedsydelser og inklusion i fællesskaber.
Vi vil undersøge og skabe klarhed omkring, hvad begrebet social bæredygtighed rummer, og vi vil arbejde for, at Gentofte bliver en socialt bæredygtig kommune.
Bisidderne i Gentofte
Socialpolitisk Forum tog i 2019 initiativ til at danne ”Bisidderne i Gentofte”, som består af en gruppe frivillige borgere med forskellig faglig baggrund, som tilbyder borgeren følgeskab, når borgeren er til møder i kommunen eller i sundhedsvæsenet. En bisidder arbejder ulønnet og er uafhængig af kommunen og er underlagt tavshedspligt.
Bisidderne i Gentofte har fået en donation fra Velux Fonden til dækning af de direkte udgifter.
Du kan kontakte bisidderne ved at lægge en besked på telefon (31 20 50 73). Du vil derefter blive ringet op hurtigst muligt. Du kan også skrive en e-mail til bisidderne@socialpolitiskforum.dk
Fra bloggen
Det usynlige Gentofte
Fredagsbar om “Det usynlige Gentofte”
FYRAFTENSMØDE OG FREDAGSBAR DEN 21. APRIL 2023 I BYENS HUS KL. 17.00 - 20.00 Vidste du, at der lever over 400 børn i...
Borgerrådgiver i Gentofte
Så skete det endeligt, at kommunalbestyrelsen i Gentofte ved budgetforhandlingerne i 2022 besluttede at ansætte en...
Ekstraordinær indsats imod børnefattigdom
Børnene i centrum i debat om ulighed og fattigdom i Gentofte På Socialpolitisk Forums første møde i møderækken om...